Om os
1895-2008
Den 4. oktober 1895 samledes en gruppe mennesker, der igennem nogen tid havde talt om, at Odense manglede et førsteklasses hotel. Denne gruppe mennesker blev kort efter de første ejere af Grand Hotel (i dag First Hotel Grand) med 50 topmoderne værelser, som åbnede dørene for offentligheden den 14. maj 1897 efter tegninger af arkitekt N. Jacobsens.
Over 100 år senere er hotellet stadig en vigtig del af Odenses bybillede. Hotellet har overlevet som byens hotel igennem mere end en menneskealder, og historierne der knytter sig til hotellet er mange. Hotellet har huset såvel kongelige som andre berømtheder, og har dannet rammen om utallige familiefester, konferencer, udstillinger, møder og meget andet igennem mere end et århundrede.
Hotellet er i dag en del af den nordiske hotelkæde First Hotels med hoteller fordelt i Norge, Sverige og Danmark.
First Hotel er igennem en gennemgribende renovering og er genåbnet som et af Nordens mest gennemførte klassiske hoteller. Dermed bekræfter det hæderkronede hotel sin position som byens førende. Hotellet tilbyder dobbeltværelser og suiter, der med respekt for hotellets historie fremstår i klassisk stil opdateret med nutidige boligtekstiler og tapeter. Alle værelser har kvalitetssenge, skrivebord, fladskærms-tv og trådløst bredbånd.
Kontakt os
Reception
Konstitueret hoteldirektør
Køkkenchef
Restaurantchef
Receptionschef
Konferencekoordinator
Oldfrue
Teknisk chef
Brasserie Grand